Fysiologiske målinger

De fysiologiske målinger kræver en kompatibel pulsmåler. Målingerne er estimater, der kan hjælpe dig med at spore og forstå dine træningsaktiviteter og konkurrenceresultater. Disse vurderinger leveres og understøttes af Firstbeat.

BEMÆRK: Estimaterne kan synes upræcise i starten. Enheden kræver, at du gennemfører nogle aktiviteter, for at indsamle oplysninger om din præstation.
VO2 maks.

VO2 maks. er den maksimale mængde ilt (i milliliter), du kan forbruge i minuttet pr. kg. legemsvægt ved maksimal ydeevne.

Forudsagte konkurrencetider

Din enhed bruger VO2 maks. vurderinger og offentliggjorte datakilder til at give en målløbetid på basis af din nuværende kondition. Denne projektion forudsætter også, at du har gennemført korrekt træning til løbet.

Restitutionsvejleder

Restitutionsvejlederen viser, hvor lang tid der er tilbage, før du er fuldt restitueret og klar til den næste, hårde træning.

Stress-score

Stress-scoren måler din pulsvariation, mens du står stille i 3 minutter. Den fortæller dig dit generelle stressniveau. Skalaen er 1 til 100, og en lavere score angiver et lavere stressniveau.

Præstationskrav

Dit præstationskrav er en vurdering i realtid efter 6 til 20 minutters aktivitet. Det kan tilføjes som et datafelt, så du kan se dit præstationskrav under resten af aktiviteten. Det sammenligner dit præstationskrav med dit gennemsnitlige konditionsniveau.

Laktat-tærskel

Laktat-tærsklen er det punkt, hvor dine muskler begynder hurtigt at blive trætte. Enheden måler dit laktat-tærskelniveau ved hjælp af pulsen og tempoet.

Copyright © Garmin. Alle rettigheder forbeholdes.GUID-4CF57DDE-886C-403D-A153-92D7D9AAF92F v2