Status for pulsvariation
Din søvnrem til Index™ Sleep Monitor analyserer dine pulsmålinger, mens du sover, for at bestemme din pulsvariation (HRV), som er den skiftende længde mellem to hjerteslag. Træning, fysisk aktivitet, søvn, ernæring og sunde vaner påvirker alle sammen din pulsvariation. HRV værdier kan variere meget afhængigt af køn, alder og formniveau. En balanceret HRV status kan indikere positive tegn på sundhed, f.eks. god balance mellem træning og restitution, bedre hjerte-kar-form og større modstandsdygtighed over for stress. En ubalanceret eller dårlig status kan være tegn på træthed, større behov for restitution eller øget stress. For at opnå de bedste resultater bør du konsekvent bære søvnremmen, mens du sover. Søvnremmen kræver tre ugers ensartede søvndata for at kunne vise din status for pulsvariation.
Synkroniser din søvnrem med din Garmin Connect™ konto for at se din aktuelle status for pulsvariation og tendenser.
|
Status |
Beskrivelse |
|---|---|
|
Balanceret |
Din gennemsnitlige 7-dages HRV ligger inden for dit basislinjeområde. |
|
Ubalanceret |
Din gennemsnitlige 7-dages HRV ligger over eller under dit basislinjeområde. |
|
Lav |
Din gennemsnitlige 7-dages HRV ligger et godt stykke under dit basislinjeområde. |
|
Dårlig |
Dine HRV værdier ligger et godt stykke under det normale område for din alder. |
|
Ingen status |
Der er ikke tilstrækkelige data til at generere et gennemsnit over syv dage. |