Betjening af flere VIRB kameraer ved hjælp af ANT‍+ trådløs teknologi

Du kan betjene flere VIRB® kameraer ved hjælp af en primær VIRB eller en ANT‍+® enhed.

Når du betjener flere kameraer, skal du vælge et primært VIRB kamera. Dette kamera betjener alle de andre kameraer, som kaldes for udvidede VIRB kameraer. Når du starter optagelse eller tager et foto med det primære kamera, starter de udvidede kameraer optagelse eller tager er foto på samme tid.

Du kan bruge en ANT‍+ enhed til at styre flere kameraer, ANT‍+ enheden styrer kun det primære kamera. Det primære kamera sender kommandoer, der modtages fra ANT‍+ enheden, til de udvidede kameraer.

  1. Bring alle dine VIRB kameraer inden for en afstand af 3 meter (10 fod) fra hinanden.
  2. Fra hovedmenuen på det primære kamera vælges Trådløs > Fjernbetjening > Status for at aktivere fjernbetjening.

    Der vises en besked, der spørger, om du har flere VIRB kameraer.

  3. Vælg Ja, og vent lidt, indtil søgeskærmen udløber.

    Efter 30-60 sekunder løber søgeskærmen ud, og siden med indstillinger for fjernbetjening vises, med indstillingen VIRB-type angivet til Primær-VIRB.

  4. På hvert af de andre kameraer skal du vælge Trådløs > Fjernbetjening > Status > Ja.

    Samtlige kameraer søger efter og opretter forbindelse til det primære kamera. Siden med indstillinger for fjernbetjening vises, med indstillingen VIRB-type angivet til Udvidet-VIRB.

    TIP: Hvis et af dine kameraer er indstillet til den forkerte VIRB type, kan du vælge VIRB-type for at skifte mellem funktionerne Primær-VIRB og Udvidet-VIRB.
  5. Vælg en mulighed, når alle kameraer er forbundet til hinanden:
    • Brug optagekontakten på det primære kamera til at starte og stoppe optagelse på alle kameraerne.

    • Vælg fotoknappen på det primære kamera for at tage et foto fra alle dine kameraer.

    • Brug en ANT‍+ enhed eller VIRB fjernbetjening, der fås som ekstratilbehør, til at betjene alle kameraerne.

Copyright © Garmin. Alle rettigheder forbeholdes.GUID-24462D26-53BB-4CF9-85AE-DD31B0F17123 v2