Optagelse af Time Lapse eller Travelapse video

Du kan bruge Garmin® VIRB® appen til at opsætte Time Lapse-optagetilstand på kameraet. Time Lapse-tilstand optager individuelle videobilleder i lange intervaller og laver en video, der afspiller meget hurtigere end realtid. Du kan optage en time lapse-standardvideo eller en Travelapse™ video.

Time Lapse-standardtilstand optager individuelle videobilleder ved indstillede tidsintervaller, og dette er nyttigt for at optage bevægelser, ændringer eller hændelser, der foregår langsomt over en længere periode. Travelapse tilstanden optager videobilleder med en indstillet distance mellem billederne. Du kan f.eks. optage et videobillede for hver kilometer eller mile på din biltur. Det gør, at du kan optage og dele en kort video eller fotoserie for hele din biltur og de steder, du har været.

  1. Brug en trefod eller monteringstilbehør til at montere kameraet i en fast position.
  2. Tilslut kameraet til Garmin VIRB appen.
  3. Fra appens søger skal du vælge Gear symbol > Videotilstand > Time Lapse.
  4. Vælg Type, og vælg en indstilling.
    • Hvis du vil optage time lapse-standardvideoer, skal du vælge Standard.

    • Hvis du vil optage dine rejser med et distanceinterval, skal du vælge Travelapse.

  5. Vælg Interval, og vælg derefter et tids- eller distanceinterval mellem videobillederne.
  6. Start optagelse af video.

    Kameraet optager videobilleder med det valgte interval.

Copyright © Garmin. Alle rettigheder forbeholdes.GUID-7C8599D3-48DE-4599-9EB4-B6217680D3A2 v5