Betjening af Force elmotor
Lad ikke motoren køre, når skruen ikke er under vand. Kontakt med den roterende skrue kan medføre alvorlig personskade.
Brug ikke motoren i områder, hvor du eller andre personer i vandet kan komme i kontakt med den roterende skrue.
Frakobl altid motoren fra batteriet, før du håndterer eller arbejder med propellen, propeldrivmotoren, elektriske forbindelser eller elektronikkabinetter for at undgå alvorlig personskade eller tingskade.
Du er ansvarlig for sikker og forsigtig betjening af dit fartøj. Elmotorens autopilotfunktioner er redskaber, der er med til at øge dine muligheder for at styre din båd. De fritager dig ikke for ansvaret for at betjene din båd på sikker vis. Undgå navigationsmæssige farer, og lad aldrig motorstyringen være uden opsyn.
Lær at betjene autopiloten på roligt og åbent vand uden faremomenter.
Udvis forsigtighed, når du betjener autopiloten ved høj hastighed i nærheden af farer i vandet som f.eks. kajer, pæle og andre både.
Når du bruger autopilotfunktionerne, skal du være forberedt på pludselige stop, acceleration og sving.
Ved flytning eller anvendelse af motoren skal du være opmærksom på glatte overflader omkring motoren. Hvis du falder under flytning eller anvendelse af motoren, kan det medføre personskade.
Du kan tilslutte Force® elmotoren til plotteren for at se og styre motoren ved hjælp af plotteren.