Fishfinder ekkolod

Når du tilslutter din plotter til en transducer, kan din kompatible plotter bruges som fishfinder. Plottermodeller uden en xsv eller xs i navnet kræver et Garmin® ekkolodsmodul og en transducer for at kunne vise ekkolodsoplysninger.

Du kan få mere at vide om, hvilken transducer der passer bedst til dine behov, på www.garmin.com/transducers.

Forskellige ekkolodsvisninger kan hjælpe dig med at se fiskene i området. De tilgængelige ekkolodsvisninger varierer alt efter, hvilken type transducer og ekkolodsmodul der er tilsluttet til plotteren. Du kan for eksempel kun få se bestemte Panoptix™ ekkolodsskærmbilleder, hvis du har tilsluttet en kompatibel Panoptix transducer.

Der er fire grundlæggende ekkolodsvisninger tilgængelige: En visning på fuld skærm, en visning på delt skærm, som kombinerer to eller flere visninger, en splitfrekvensvisning, som viser to forskellige frekvenser. Du kan tilpasse indstillingerne for hver visning på skærmen. Hvis du f.eks. er i splitfrekvensvisningen, kan du indstille gain for hver frekvens.

Hvis du ikke kan finde en opsætning af ekkolodsvisninger, som passer til dine behov, kan du oprette et tilpasset kombinationsskærmbillede (Oprettelse af en ny kombinationsside) eller et SmartMode™ layout (Tilføj et SmartMode layout).

Copyright © Garmin. Alle rettigheder forbeholdes.GUID-AF71346B-8456-4D66-A3AE-342FBE57DEEA v16