Radarfilterindstillinger

Justering af sø-clutter på skærmen Radar

Du kan justere clutterens forekomst, så den passer til omskiftelige havforhold. Hav-clutter-indstillingen påvirker forekomsten af nærliggende clutter og mål mere, end det påvirker forekomsten af fjerntliggende clutter og mål. En højere hav-clutter-indstilling reducerer forekomsten af clutter, der skyldes nærliggende bølger, men den kan også reducere eller eliminere forekomsten af nærliggende mål.

BEMÆRKNING: Afhængigt af den anvendte radar, vil den hav-clutter-indstilling, der er konfigureret til brug i én radartilstand, måske eller måske ikke kunne anvendes for andre radartilstande eller radar-overlay.
BEMÆRKNING: Ikke alle funktioner og indstillinger er tilgængelige på alle radar- og plottermodeller.
  1. Vælg MENU > Radarfiltre > Sø-clutter fra et radarskærmbillede eller radar-overlay.
  2. Vælg en mulighed:
    • Vælg en Automatisk-indstilling baseret på havforholdene.

    • Vælg Op eller Ned for at mindske eller øge forekomsten af hav-clutter, indtil andre mål er klart synlige på radarskærmbilledet. Vælg en indstilling, der afspejler de aktuelle havforhold.

    Clutter, der skyldes havforhold, kan stadig være synligt.

Ved brug af en kompatibel radarmodel, justerer plotteren automatisk hav-clutter ifølge havforholdene.

Justering af regn-clutter på skærmen Radar

Du kan justere forekomsten af clutter, der skyldes regn. Reduktion i radarområdet kan også minimere støj fra regn (Sådan indstilles radarområdet).

Regn-clutter-indstillingen påvirker forekomsten af nærliggende regn-clutter og mål mere, end det påvirker forekomsten af fjerntliggende regn-clutter og mål. En højere regn-clutter-indstilling reducerer forekomsten af clutter, der skyldes regn i nærheden, men den kan også reducere eller eliminere visningen af nærliggende mål.

BEMÆRKNING: Afhængigt af den anvendte radar vil de regn-clutter-indstillinger, der er konfigureret til brug i én radartilstand, måske eller måske ikke kunne anvendes for andre radartilstande eller radar-overlay.
  1. Vælg MENU > Radarfiltre > Regn-clutter fra en radarskærm.
  2. Vælg Op eller Ned for at mindske eller øge forekomsten af nærliggende regn-clutter, indtil andre mål er klart synlige på radarskærmbilledet.

    Clutter, der skyldes regn, kan stadig være synligt.

Gennemsnitsberegning af flere scanninger på radarskærmen

Du kan beregne gennemsnittet af resultaterne af flere scanninger på radarskærmen. Det kan være en effektiv metode til at bortfiltrere støj og forbedre registreringen af ensartede mål. Gennemsnitsberegning er mest effektiv ved brug af en længere rækkevidde.

  1. Vælg MENU > Radarfiltre > Scanningsgennemsnit fra en radarskærm eller radar-overlay.
  2. Vælg en funktion.

    Indstillingen Høj filtrerer mest støj fra.

GUID-C3CEA164-A1CB-4B15-92F2-5C04944CC6F3 v23
Juli 2024