Sådan foretages en guidet test for at bestemme din syregrænse

Denne funktion kræver en Garmin® brystpulsmåler. Før du kan foretage en guidet test, skal du sætte pulsmåleren på og parre den med din enhed (Parring af ANT‍+ sensorer).

Enheden bruger dine profildata fra den første opsætning og din VO2-max estimering til at estimere syregrænsen. Enheden registrerer automatisk din syregrænse under løb ved en stabil, høj pulsintensitet.

TIP: Enheden kræver nogle enkelte løbeture med en brystpulsmåler for at få en præcis maksimal pulsværdi og VO2-max estimering. Hvis du har problemer med at få et syregrænseestimat, skal du prøve manuelt at sænke din maksimale pulsværdi.
  1. Fra urskiven vælges START.
  2. Vælg en udendørs løbeaktivitet.

    GPS er nødvendig for at gennemføre testen.

  3. Hold Menusymbol nede.
  4. Vælg Træning > Lactat-tærskel.
  5. Start timeren, og følg anvisningerne på skærmen.

    Når du begynder på en tur, viser enheden varigheden af hvert trin, målet og de aktuelle pulsdata. Der vises en besked, når testen er fuldført.

  6. Når du har gennemført en guidet test, stoppes timeren, og aktiviteten gemmes.

    Hvis det er dit første syregrænseestimat, beder enheden dig om at opdatere dine pulszoner baseret på din syregrænsepuls. For hvert yderligere syregrænseestimat beder enheden dig om at acceptere eller afvise estimatet.

Copyright © Garmin. Alle rettigheder forbeholdes.GUID-0E0F9623-9BBE-4495-B00F-7BCAADFD4B48 v4