Sikkerheds- og sporingsfunktioner

ADVARSEL

Sikkerheds- og sporingsfunktionerne er supplerende funktioner, som ikke må betragtes som den primære metode til at få assistance fra nødtjenester. Garmin Connect™ appen kontakter ikke nødtjenester for dig.

BEMÆRK

Hvis du vil bruge sikkerheds- og sporingsfunktionerne, skal fēnix® uret have forbindelse til Garmin Connect appen ved hjælp af Bluetooth® teknologi. Din parrede telefon skal være udstyret med et dataabonnement og være i et område med netværksdækning og adgang til data. Du kan indtaste nødkontakter på din Garmin Connect konto.

Du kan få flere oplysninger om sikkerheds- og sporingsfunktioner ved at gå til garmin.com/safety.

Assistance

Gør det muligt for dig at sende en besked med dit navn, LiveTrack link og GPS-position (hvis tilgængelig) til dine nødkontakter.

Registrering af hændelse

Når fēnix uret registrerer en hændelse under visse udendørsaktiviteter, sender uret en automatisk besked, et LiveTrack link og en GPS-position (hvis tilgængelig) til dine nødkontakter.

LiveTrack

Lad venner og familie følge dine løb og træningsaktiviteter i realtid. Du kan invitere følgere ved brug af e-mail eller sociale medier, hvilket lader dem se dine live-data på en webside.

Live Event Sharing
Giver dig mulighed for at sende beskeder til venner og familie under en begivenhed, så de får opdateringer i realtid.
BEMÆRKNING: Denne funktion er kun tilgængelig, hvis uret er tilsluttet en kompatibel Android™ telefon.
GroupTrack

Giver dig mulighed for at holde styr på dine forbindelser ved hjælp af LiveTrack direkte på skærmen og i realtid.

Copyright © Garmin. Alle rettigheder forbeholdes.GUID-DF9BDE35-F592-4CD8-872D-A2910FAFC147 v8