Konfigurationer af Automatisk guidelinje
Indstillingerne for Sikker højde og Sikker dybde påvirker, hvordan plotteren beregner den automatisk guidelinje. Hvis et område har en ukendt vanddybde eller en ukendt højde på forhindringer, bliver den automatiske guidelinje ikke beregnet i det pågældende område. Hvis et område i starten eller slutningen af en automatisk guidelinje har mindre dybde end den sikre vanddybde eller er lavere end den sikre højde på forhindringer, bliver den automatiske guidelinje ikke beregnet i det pågældende område. Kursen igennem disse områder vises som en grå linje på kortet. Når din båd kommer ind i et af disse områder, vises en advarselsmeddelelse.
Du kan indstille de parametre, som plotteren bruger ved beregning af en automatisk guidelinje.
- Sikker dybde
-
Angiver den minimumsdybde (kortfikspunkt for dybde), plotteren bruger ved beregning af en automatisk guidelinje.
BEMÆRK: Minimum sikker dybde for højkvalitetskort er 1 meter (3 fod). Hvis du indtaster en sikker dybdeværdi på mindre end 1 meter (3 fod), kan kortene kun bruge dybder på 1 meter (3 fod) til Auto Guidance-ruteberegninger. - Sikker højde
-
Angiver minimumshøjden (refererende til højdedatum på søkortet) på en bro, som båden kan sejle sikkert under.
- Afstand til kystlinje
-
Angiver, hvor tæt på kysten du ønsker, at den automatiske guidelinje skal placeres. Den automatiske guidelinje kan flytte sig, hvis du ændrer denne indstilling under navigering. De tilgængelige værdier for denne indstilling er realtive, ikke absolutte. Hvis du vil sikre, at den automatiske guidelinje er placeret i passende afstand fra kysten, kan du vurdere placeringen af den automatiske guidelinje ved hjælp af en eller flere velkendte destinationer, der kræver navigation igennem et smalt sejlbart farvand (Indstilling af afstand fra kysten).