Opsætning af navigations- og fiskekort

BEMÆRK: Ikke alle indstillinger gælder for alle kort og 3D-kortvisninger. Nogle indstillinger kræver eksternt tilbehør eller relevante højkvalitetskort.

På navigations- eller fiskekortet skal du vælge MENU > Kort opsætning.

Satellitfotos

Viser satellitbilleder i høj kvalitet oven over landområderne eller både land- og havområderne på navigationskortet, når du benytter visse højkvalitetskort (Visning af satellitbilleder på navigationskortet).

Vandoverlay

Giver mulighed for reliefskygning, der viser bundens hældning med skygger, eller ekkolodsbilleder, som er med til at identificere bundens densitet. Denne funktion fås kun til nogle af de bedste kort.

Tidev. og strmf.

Viser strøm- og tidevandsindikatorer på kortet (Visning af indikatorer for tidevand og strøm) og aktiverer tidevands- og strømskyderen, som indstiller det tidspunkt, hvor tidevand og strømforhold registreres på kortet.

Roser

Viser en kompasrose omkring din båd, som indikerer kompasretningen i forhold til bådens retning. En indikator for sand vindretning eller relativ vindretning vises, hvis plotteren er tilsluttet en kompatibel marinevindsensor. I sejletilstand vises sand og relativ vind på vindrosen.

Søniveau

Indstiller det aktuelle vandniveau i søen. Denne funktion fås kun til nogle af de bedste kort.

Datafelter

Se Indstillinger for datafelter.

Kortets udseende

Se Indstillinger for kortets udseende.

Copyright © Garmin. Alle rettigheder forbeholdes.GUID-07BB0D0C-0781-43E3-BD62-8C02AFC68092 v5