Justering af guidelinjer

Det bedste resultat opnås, hvis guidelinjerne justeres i forhold til yderkanterne på køretøjet. Du bør justere guidelinjerne separat for hvert enkelt bakkamera.

  1. Placer køretøjet med den ene side tæt langs en kantsten, indkørsel eller linjerne i en parkeringsbås.

    Du kan evt. placere køretøjet midt i en parkeringsbås og derefter trille frem i næste bås. Derved får du mulighed for at bruge parkeringsbåsens linjer bag køretøjet som referencepunkter til placering.

    Kantstenen, indkørslen eller parkeringsbåsens linjer skal kunne ses tydeligt på enheden.

  2. Fra hovedmenuen skal du vælge Apps > Bakspejl.
  3. Hvis du har mere end ét kamera parret, skal du vælge Kontekstmenu > Vælg kamera og vælge det kamera, der skal justeres.
  4. Vælg Kontekstmenu > Indstillinger > Juster guidelinjer.
  5. Træk i cirklerne i hjørnerne af guidelinjerne Billedforklaring nummer et, så de passer til vinklen og placeringen i forhold til kantstenen, indkørslen eller parkeringsbåsens linjer.

    Guidelinjerne bør være placeret direkte oven på dine referencepunkter.

    Den røde del af guidelinjerne skal være justeret med bagenden af dit køretøj.


    Justering af guidelinje med en billedforklaring
  6. Du kan evt. prøve at placere køretøjet igen med den anden side tæt langs en kantsten, indkørsel eller parkeringsbåsens linjer og gentage justeringsprocessen.

    Forsøg at holde guidelinjerne symmetriske, selv når køretøjet ikke er perfekt justeret i forhold til kantsten, indkørsel eller parkeringsbåsens linjer.

  7. Vælg Retur, når justeringen er fuldført.
Copyright © Garmin. Alle rettigheder forbeholdes.GUID-873491F8-3060-42BE-9121-D0EEAB618343 v2