SOS til D2 Mach 2 Pro
Før du kan bruge SOS-funktionen, skal du have et D2™ Mach 2 Pro ur med en aktiv inReach® serviceplan. Test altid enheden udendørs, før du bruger den på en tur.
Hvis du bruger en kommunikationssatellitforbindelse, skal du sørge for, at du har frit udsyn til himlen, når du bruger SOS-funktionen.
Nogle jurisdiktioner regulerer eller forbyder brug af satellitkommunikationsenheder. Det er brugerens ansvar at kende og overholde alle gældende love i de jurisdiktioner, hvor denne har til hensigt at bruge enheden.
I nødstilfælde kan du bruge din D2 Mach 2 Pro enhed til at kontakte Garmin Response℠ centeret for at få hjælp. Iværksættelse af en SOS-redningsindsats sender en besked til Garmin Response teamet, som underretter de relevante beredskabstjenester om din situation. Du kan kommunikere med Garmin Response teamet under nødopkaldet, mens du venter på, at hjælpen ankommer. Du bør kun bruge SOS-funktionen i en reel nødsituation.
Iværksættelse af en SOS-redningsindsats
Når du iværksætter en SOS-redningsindsats på dit D2 Mach 2 Pro ur, kan du kontakte Garmin Response teamet for at kommunikere arten af din nødsituation. Dine svar giver beredskabstjenesten besked om, at du er i stand til at kommunikere med dem under redningsindsatsen.
Annullering af et SOS-opkald
Hvis du ikke længere har brug for hjælp, kan du annullere et SOS-opkald, efter det er sendt til Garmin Response teamet.