Digitalt selektivt opkald
DSC (Digital Selective Calling) er en nøglekomponent i GMDSS (Global Maritime Distress and Safety System). DSC gør det muligt for VHF-radioer at udsende og modtage digitale opkald direkte med andre fartøjer og kyststationer, herunder den amerikanske og canadiske kystvagt. Din radio har de komplette klasse-D DSC-funktioner.
Din breddegrad, længdegrad og det aktuelle klokkeslæt kan sendes, når du sender et nødopkald eller en anden type DSC-opkald. Hvis radioen er installeret på et sted med dårlig GPS-modtagelse, kan du tilslutte en ekstern GPS-antenne og slukke for den interne GPS-antenne (Systemindstillinger). Din radio kan også bruge GPS-positionsdata modtaget fra en anden enhed over NMEA 2000® eller NMEA® 0183.
Kanal 70 er udelukkende forbeholdt DSC-opkald, og din enhed bruger en dedikeret modtager til konstant at holde øje med kanal 70. Du behøver ikke at skifte kanal for at foretage et DSC-opkald. Din enhed skifter automatisk til kanal 70 for at sende et DSC-opkald. Din radio sender DSC-dataene over kanal 70 på mindre end et sekund og stiller derefter ind på en passende kanal for talekommunikation.
Ikonet vises på enhedens skærm, når du har et indkommende eller ubesvaret DSC-opkald.