Introduktion
Se guiden Vigtige produkt- og sikkerhedsinformationer i æsken med produktet for at se produktadvarsler og andre vigtige oplysninger.
Du er ansvarlig for sikker og forsigtig betjening af dit fartøj. Autopiloten er et værktøj, der øger dine muligheder for at betjene din båd. Den fritager dig ikke for ansvaret for at betjene din båd på sikker vis. Undgå navigationsmæssige farer, og lad aldrig manøvrepulten være ubemandet.
Lær at betjene autopiloten på roligt og åbent vand uden faremomenter.
Udvis forsigtighed, når du betjener autopiloten ved høj hastighed i nærheden af farer i vandet som f.eks. kajer, pæle og andre både.
GHP-autopilotsystemet justerer løbende styringen af din båd for at fastholde en konstant kurs. Ud over den grundlæggende funktion til fastholdelse af kursen tillader systemet også manuel styring samt forskellige automatstyringsfunktioner og -mønstre.
Du kan betjene autopilotsystemet ved hjælp af betjeningsenheden. Ved hjælp af betjeningsenheden kan du aktivere, styre, klargøre og tilpasse autopilotsystemet.
Du kan finde oplysninger om installation af betjeningsenheden eller andre komponenter i autopilotsystemet i installationsvejledningen, der følger med betjeningsenheden og autopilotsystemet.