Registrering af hændelse
Registrering af hændelser er kun en supplerende funktion, der er tilgængelig for visse outdoor-aktiviteter. Registrering af hændelse må ikke betragtes som den primære metode til at få hjælp fra nødtjenester.
Registrering af hændelser er ikke tilgængelig, når uret er i kørestolstilstand.
Før du kan aktivere registrering af hændelser på dit ur, skal du indstille nødkontakter i Garmin Connect™ appen (Tilføjelse af nødkontakter). Din parrede telefon skal være udstyret med et dataabonnement og være i et område med netværksdækning og adgang til data. Dine nødkontakter skal kunne modtage e-mails eller tekstbeskeder (standard-sms-takst er muligvis gældende).
Sådan slår du registrering af hændelse til og fra
Hvis en hændelse registreres af dit Venu® 3 series ur, og din telefon er tilsluttet, kan Garmin Connect appen sende en automatisk tekstbesked og e-mail med dit navn og din GPS- position (hvis tilgængelig) til dine nødkontakter. Der vises en meddelelse på uret, og din parrede telefon angiver, at dine kontakter vil blive informeret, når der er gået 15 sekunder. Hvis du ikke har brug for hjælp, kan du annullere den automatiske nødopkaldsbesked. Hvis der er angivet et telefonnummer til nødopkald, har du også mulighed for at ringe til det pågældende telefonnummer fra uret.