Vedligeholdelse af enheden
Fjern ikke den udvendige afskærmning på højre side af uret mellem de to knapper. Dette kan beskadige urets trykhøjdemåler og forårsage forringet trykhøjdemåler ydeevne og/eller påvirke andre målinger negativt, såsom lufttryk og dykkerfunktioner, hvilket kan resultere i materielle skader eller personskade.
Brug ikke en skarp genstand til at fjerne batteriet.
Du må aldrig bruge en hård eller skarp genstand til at betjene touchscreenen, da det kan beskadige skærmen.
Undgå kemiske rengøringsmidler, opløsnings- og insektmidler, der kan beskadige plastikkomponenterne og overfladebehandlingen.
Rengør enheden grundigt med rent vand efter udsættelse for klor, saltvand, solcreme, makeup, alkohol eller andre skrappe kemikalier. Lang tids udsættelse for disse stoffer kan skade kabinettet.
Vask ikke enheden under højtryk, da stråler af vand eller luft kan beskadige dybdesensoren eller trykhøjdemåleren.
Undgå hårde stød og hårdhændet behandling, da det kan reducere produktets levetid.
Du må ikke opbevare enheden på steder, hvor den kan blive udsat for ekstreme temperaturer i længere tid, da det kan føre til permanente skader på den.
Afbryd brugen, hvis enheden bliver beskadiget, eller hvis den opbevares ved en temperatur uden for det angivne temperaturinterval for opbevaring.