Sådan kommer du i gang med ActiveCaptain appen

Du kan knytte en mobilenhed til ECHOMAP™ UHD2 enheden ved hjælp af appen ActiveCaptain®. Appen giver dig en hurtig og nem måde at kommunikere på med din ECHOMAP UHD2 enhed og udføre opgaver såsom deling af data, registrering, opdatering af enhedens software.

  1. Fra ECHOMAP UHD2 enheden, skal du vælge Skib > ActiveCaptain.
  2. På siden ActiveCaptain vælges Wi-Fi-netværk > Wi-Fi > Til.
  3. Indtast et navn og adgangskoden til dette netværk.
  4. Indsæt et hukommelseskort i ECHOMAP UHD2 enhedens kortlæser (Isætning af hukommelseskort).
  5. Vælg Indstil ActiveCaptain-kort.
    BEMÆRK

    Du bliver muligvis bedt om at formatere hukommelseskortet. Ved formatering af kortet bliver alle oplysninger, som er gemt på kortet, slettet. Dette omfatter alle gemte brugerdata, f.eks. waypoints. Formatering af hukommelseskort anbefales, men er ikke påkrævet. Før kortet formateres, bør du gemme data fra hukommelseskortet i enhedens interne hukommelse (Kopiering af brugerdata fra et hukommelseskort). Når kortet er formateret til ActiveCaptain appen, kan du overføre brugerdataene tilbage til kortet (Kopiering af alle brugerdata til et hukommelseskort).

    BEMÆRKNING: Formatering af hukommelseskortet i kortplotteren bevarer formattypen og kan ikke ændre den. Hvis du eksempelvis vil ændre et kortformat fra FAT32 til exFAT, skal du foretage ændringen ved hjælp af en computer eller en anden enhed, før du bruger kortet i kortplotteren.

    Sørg for, at kortet er isat, hver gang du vil bruge ActiveCaptain funktionen.

  6. I app-butikken på din mobile enhed kan du installere og åbne ActiveCaptain appen.
    TIP: Du kan scanne denne QR-kode ved hjælp af din mobile enhed for at downloade appen.

    QR-kode
  7. Placer den mobile enhed inden for 32 m (105 fod) fra ECHOMAP UHD2 enheden.
  8. På din mobile enhed skal du åbne siden Wi‑Fi® forbindelser og tilslutte til ECHOMAP UHD2 enheden ved hjælp af det brugernavn og den adgangskode, du indtastede under trin 3.
GUID-900F784C-8371-433B-B263-67611C27A94C v6
Juli 2024