Opdateringer af kort og software

Du bør holde kortene og softwaren på din enhed opdateret for at få den bedste navigationsoplevelse.

Kortopdateringer giver de nyeste ændringer af veje og adresser i de anvendte kort på din enhed. Kortene holdes ajour og hjælper din enhed med at finde nyligt tilføjede positioner og beregne mere præcise ruter. Kortopdateringer er store og kan tage flere timer at gennemføre.

Softwareopdateringer giver ændringer og forbedringer af enhedens funktioner og drift. Softwareopdateringer er små og tager få minutter at gennemføre.

Du kan opdatere din enhed på to måder.

  • Du kan tilslutte enheden til et Wi‑Fi® netværk for at opdatere direkte på enheden (anbefales). Denne funktion giver dig mulighed for at opdatere din enhed bekvemt uden at slutte den til en computer.

  • Du kan tilslutte enheden til en computer og opdatere den ved hjælp af Garmin Express™ applikationen (garmin.com/express).

GUID-6E5DFD2E-EEE4-4EF3-89BC-AACD1B4936C7 v11
August 2024