NMEA 0183 Overvejelser om tilslutning
-
Se installationsvejledningen til NMEA® 0183-enheden for at identificere sendeledningerne (Tx) A (+) og B (-) og modtageledningerne (Rx) A (+) og B (-).
-
Hver intern Rx- og Tx-port har to ledninger, med påskriften A (+) og B (-) ifølge NMEA 0183-konventionen. De tilsvarende ledninger A (+) og B (-) i hver intern port skal forbindes til ledningerne A (+) og B (-) på NMEA 0183-enheden. Se tabellen og ledningsdiagrammet, når du forbinder datakablet til NMEA 0183-enheder.
-
Du skal bruge 28-AWG-ledninger, der er skærmede og snoede, hvis du behøver længere ledninger. Lod alle forbindelser, og forsegl dem med varmekrymperør.
-
Se ( Specifikationer) for at få vist en liste over de godkendte NMEA 0183-sætninger, der sendes fra og til din enhed.
-
De interne NMEA 0183-porte og kommunikationsprotokoller konfigureres på den tilsluttede Garmin® enhed. Se NMEA 0183-afsnittet i brugervejledningen til plotteren for at få flere oplysninger.
-
Jordledningerne på NMEA 0183-datakablet og din NMEA 0183-enhed skal begge være tilsluttet jord.
-
Når NMEA 0183-enheder tilsluttes med to sendeledninger og to modtagerledninger, er det ikke nødvendigt, at NMEA 0183-enhederne er sluttet til fælles jord.
-
Når du tilslutter en NMEA 0183-enhed, der kun har én sendeledning (Tx) eller én modtagerledning (Rx), skal NMEA 0183-enhederne være tilsluttet fælles jord.
-
Til 2-vejskommunikation med en NMEA 0183-enhed er de interne porte på NMEA 0183-datakablet ikke kædet sammen. Hvis indgangen på NMEA 0183-enheden er forbundet til den interne udgangsport 1 på datakablet, kan du forbinde udgangsporten på din NMEA 0183-enhed til de interne indgangsporte (port 1, port 2, port 3 eller port 4) på ledningsnettet.
-
Der er fire interne NMEA 0183-indgangsporte (Rx-porte) og to interne NMEA 0183-udgangsporte (Tx-porte) på det medfølgende NMEA 0183-datakabel. Du kan tilslutte én NMEA 0183-enhed for hver intern Rx-port, så du kan sende data til din Garmin enhed, og du kan tilslutte op til tre NMEA 0183-enheder parallelt til hver intern Tx-port, så de kan modtage dataoutput fra din Garmin enhed.