Køretøjsprofiler
Angivelse af dit køretøjs profilegenskaber er ikke nogen garanti for, at der vil blive taget højde for dit køretøjs egenskaber ved alle forslag til ruter, eller at du vil modtage advarselsikonerne i alle tilfælde. Der kan være begrænsninger i kortdataene, som bevirker, at din enhed ikke i alle tilfælde kan tage højde for disse begrænsninger eller for vejforholdene. Vær altid opmærksom på vejskilte og vejbetingelser, når du træffer beslutninger under kørslen.
Ved at bruge forskellige køretøjsprofiler kan du hurtigt ændre flere enhedsindstillinger, f.eks. hvilke kortlag der er aktiveret, og hvilken ruteberegningsmetode der bruges som standard.
Ruteplanlægning og navigation beregnes forskelligt afhængigt af din køretøjsprofil. Enheden undgår at medtage områder med begrænset adgang eller ufremkommelige områder i ruterne ud fra dimensionerne, vægten og andre egenskaber, du har indtastet for dit køretøj.
Den aktuelle aktive køretøjsprofil er angivet med et ikon i statuslinjen. Indstillingerne for navigation og kort på din enhed kan tilpasses særskilt for hver køretøjstype.