Deling af ekkolod

Du kan få vist ekkolodsdata fra alle kompatible kilder på Garmin BlueNet™ netværket eller Garmin® marinenetværket. Du kan få vist ekkolodsdata fra et kompatibelt ekkolodsmodul, f.eks. et GCV™ ekkolodsmodul. Desuden kan du få vist ekkolodsdata fra andre kortplottere, som har et indbygget ekkolodsmodul.

Hver plotter på netværket kan finde ekkolodsdata fra ethvert kompatibelt ekkolodsmodul og enhver kompatibel transducer på netværket, uanset hvor kortplotterne og transducerne er monteret på båden. For eksempel kan du fra en GPSMAP® 923 enhed, som er monteret bagerst på båden, få vist ekkolodsdata via en anden GPSMAP enhed og Garmin ClearVü™ transducer, der er monteret forrest på båden.

Når du deler ekkolodsdata, vil værdierne for nogle ekkolodsindstillinger, f.eks. Område og Gain, blive synkroniseret på tværs af alle enhederne på netværket. Værdierne for andre ekkolodsindstillinger, f.eks. indstillingerne for Udseende, synkroniseres ikke og skal konfigureres på hver enkelt enhed.

Derudover kan du synkronisere rullehastigheden på de forskellige traditionelle og Garmin ClearVü ekkolodsvisninger for at gøre de opdelte visninger mere sammenhængende (Synkronisering af ekkoloddets rullehastigheder).

BEMÆRKNING: Når man bruger flere transducere samtidig, kan det skabe krydstale. Dette kan fjernes ved at justere ekkolodsindstillingen for Interferens.
GUID-3E67C80C-0812-4EEC-BC60-699751B9CF6F v6
Juli 2024