Radar
Marineradaren udsender mikrobølgeenergi, der kan være skadelig for mennesker og dyr. Før du starter radartransmissionen, skal du kontrollere, at området omkring radaren er ryddet. Radaren udsender en stråle ca. 12° over og under en linje, der går vandret ud fra radarens midte.
For at undgå personskade må du ikke se direkte på antennen på tæt hold, når radaren sender. Øjnene er det mest følsomme på kroppen over for elektromagnetisk energi.
Når du slutter din kompatible plotter til en valgfri Garmin® marineradar, f.eks. en GMR™ GMR Fantom™ 6 radar eller en GMR 24 xHD, kan du få vist yderligere oplysninger om forholdene omkring båden.
Radaren udsender en lille stråle af mikrobølgeenergi, når den roterer, i et 360° mønster. Når den udsendte energi rammer et mål, reflekteres noget af denne energi tilbage til radaren.