Konfiguration af guidelinjer

Når du bruger et kompatibelt kamera, f.eks. et GC™ 245/255, kan du konfigurere guidelinjer til at hjælpe, når du docker dit fartøj.

BEMÆRKNING: Hvis dit kamera blev installeret af bådebyggeren, er det muligvis allerede konfigureret til funktionen Afstandsmarkører, som er forskellig fra funktionen Guidelinjer. Du kan ændre denne konfiguration, så der bruges guidelinjer i stedet for afstandsmarkører ved at følge disse instruktioner.
ADVARSEL

Guidelinjerne er brugerkonfigurerede og kun beregnet til visuel reference. De kan ikke forhindre kollisioner under alle omstændigheder og bør ikke anvendes til at bestemme nøjagtige afstande. Du har en forpligtelse til at garantere sikker drift af fartøjet og at være opmærksom på dine omgivelser, mens du betjener fartøjet.

  1. Vælg Knappen Hjem > Skib > Video > Muligheder.
  2. Hvis du har mere end ét kamera forbundet til netværket, skal du vælge Kilde og vælge et kamera, der skal konfigureres.
  3. Vælg en mulighed:
    • Hvis kameraet understøtter afstandsmarkører, og du aktiverer guidelinjer for første gang, skal du vælge Videoopsætning > Aktiver guidelinjer for at deaktivere afstandsmarkører og konfigurere guidelinjer.

    • Hvis kameraet ikke understøtter afstandsmarkører, skal du vælge Videoopsætning > Juster guidelinjer.

  4. Vælg Op, Ned, Venstre og Højre for at justere det første referencepunkt.
  5. Når du har indstillet det første referencepunkt, skal du vælge Næste for at justere det næste punkt.
  6. Gentag denne fremgangsmåde for at indstille de tre andre punkter.

    Vi anbefaler, at der indstilles referencepunkter, så de lodrette linjer flugter med kanten af en kaj ud for fartøjet, og så den røde vandrette linje er placeret lige ud for fartøjets agterstavn.

  7. Når du har justeret alle referencepunkterne og er færdig med at konfigurere guidelinjerne, skal du vælge Tilbage for at afslutte.
TIP: Du kan vælge Gem som standard for at gemme denne konfiguration og genkalde den senere ved at vælge Nulstil til standardværdi.
GUID-3E67C80C-0812-4EEC-BC60-699751B9CF6F v12
September 2025