Garmin BlueNet netværksovervejelser

Enheden kan tilsluttes yderligere Garmin® enheder, der deler data såsom radar, ekkolod og detaljerede kort ved at bruge Garmin BlueNet™ teknologi. Du kan finde yderligere oplysninger vedrørende Garmin BlueNet teknologi, herunder hvordan du bedst opretter et netværk, der indeholder både Garmin BlueNet enheder og ældre Garmin Marine Network enheder, ved at gå til garmin.com/manuals/bluenet.

Når du tilslutter Garmin BlueNet enheder og ældre Garmin Marine Network enheder til denne enhed, skal du tage højde for følgende.

  • NETWORK portene på enheden fungerer hver især som en Garmin BlueNet netværks-switch. Alle Garmin BlueNet enheder kan tilsluttes alle NETWORK porte, så det er muligt at dele data med alle enheder på båden, der er tilsluttet med et Garmin BlueNet kabel.

  • Du kan slutte ældre Garmin Marine Network enheder til denne enhed, hvis du monterer en Garmin BlueNet 30 gateway.

  • Alle enheder, der er sluttet til Garmin BlueNet netværket skal sluttes til samme jordforbindelse. Hvis der bruges flere strømkilder til Garmin BlueNet netværksenheder, skal du binde alle jordforbindelser fra alle strømforsyninger sammen ved hjælp af en tilslutning med lav modstand eller forbinde dem til en fælles stelsamleskinne, hvis en sådan er tilgængelig.

  • Du skal bruge et Garmin BlueNet netværkskabel til alle Garmin BlueNet netværksforbindelser.
    • Du må ikke bruge CAT5 kabler og RJ45 stik fra trejdepart til Garmin BlueNet netværksforbindelser.

    • Yderligere Garmin BlueNet kabler og stik fås hos din Garmin forhandler eller hos garmin.com.

GUID-362063E3-8AC2-4215-B619-3EC8450544EF v3
December 2024