Akut belastning
Akut belastning er en vægtet sum af dit ekstra iltbehov efter træning (EPOC) i de seneste mange dage. Måleren angiver, om din aktuelle belastning er lav, optimal, høj eller meget høj. Det optimale område er baseret på dit individuelle formniveau og din træningshistorik. Området justeres, når din træningstid og -intensitet øges eller mindskes.
Visning af din akutte belastning
Før du kan se dit akutte belastningsestimat, skal du tage pulsmåleren på, installere effektmåleren og parre dem med din enhed (Parring af dine trådløse sensorer).
Hvis der fulgte en pulsmåler med enheden, er enheden og pulsmåleren allerede parret. For at få det mest præcise estimat skal du fuldføre opsætningen af brugerprofilen (Indstilling af din brugerprofil) og indstille din maksimale puls (Indstilling af dine pulszoner).
