Justering af guidelinjer

Det bedste resultat opnås, hvis guidelinjerne justeres i forhold til yderkanterne på køretøjet. Du bør justere guidelinjerne separat for hvert enkelt bakkamera. Når du ændrer kameravinklen, skal du samtidig justere guidelinjerne igen.

  1. Placer køretøjet med førersiden tæt langs en kantsten, indkørsel eller linjerne i en parkeringsbås.
    TIP: Det kan være en god idé at placere køretøjet midt i en parkeringsbås og derefter trille frem i næste bås. Derved får du mulighed for at bruge parkeringsbåsens linjer bag køretøjet som referencepunkter til justeringen.
  2. Fra en parret Garmin® navigationsenhed skal du vælge Indstillinger > Trådløse kameraer.
  3. Vælg navnet på det parrede kamera, og vælg Guidelinjer > Juster guidelinjer.
  4. Brug pilene i hjørnerne af skærmen til at flytte enderne af den hvide guidelinje i førersiden.

    Guidelinjen skal vises direkte oven på kantstenens, indkørslens eller parkeringsbåsens linje.


    Opsætning af guidelinjer
  5. Brug pilene midt på skærmbilledet, når du flytter de farvede afstandsguidelinjer op eller ned.

    Den røde guidelinje skal flugte med den bageste del af køretøjet. Dette kan være den bageste kofanger, en anhængertrækkrog eller en anden genstand, der stikker ud fra bagenden af køretøjet.

  6. Flyt køretøjet, så passagersiden er placeret tæt på en kantsten, indkørsel eller parkeringsbåslinjer, og brug pilene til at justere den hvide guidelinje i passagersiden.

    Guidelinjerne skal være symmetriske.

Copyright © Garmin. Alle rettigheder forbeholdes.GUID-1FBAE37F-A16E-441B-9E2D-F98F57D6EA68 v2