Advarsler i forbindelse med dykning

ADVARSEL
  • Dykkerfunktionerne i denne enhed er kun beregnet til brug af certificerede dykkere. Enheden må ikke benyttes som den eneste dykkercomputer. Hvis der ikke indtastes korrekte oplysninger for dykket i enheden, kan det medføre alvorlig personskade eller død.

  • Sørg for, at du forstår enhedens brug, skærmbilleder og begrænsninger. Hvis du har spørgsmål til denne vejledning eller til enheden, skal du altid løse eventuelle uoverensstemmelser eller uklarheder, før du dykker med enheden. Husk altid, at du er ansvarlig for din egen sikkerhed.

  • Der er altid risiko for dykkersyge (dekompressionssyge eller DCI) for enhver dykprofil, selv hvis du følger dykkerplanen i dykkertabeller eller på en dykkerenhed. Ingen procedure, dykkerenhed eller dykkertabel eliminerer risikoen for dykkersyge eller iltforgiftning. En persons fysiologiske tilstand kan variere fra dag til dag. Denne enhed kan ikke tage højde for sådanne variationer. Det anbefales på det kraftigste, at du holder dig inden for de grænser, som denne enhed angiver, for at minimere risikoen for dykkersyge. Du bør konsultere en læge angående din sundhedstilstand, før du dykker.

  • Brug altid backupinstrumenter, herunder en dybdemåler, vandtæt trykmanometer og timer eller ur. Du bør have adgang til dekompressionstabeller, når du dykker med denne enhed.

  • Udfør sikkerhedstjek før dykningen, såsom kontrol af, at enheden fungerer korrekt, dens indstillinger, skærmfunktion, batteriniveau, trykket i tanken og bobbeltjek for at sikre, at der ikke er huller i slangerne.

  • Denne enhed bør ikke deles mellem flere brugere i forbindelse med dykning. Dykkerprofiler er brugerspecifikke, og brug af en anden dykkers profil kan medføre vildledende oplysninger, som kan medføre personskade eller dødsfald.

  • Af sikkerhedsmæssige årsager bør du aldrig dykke alene. Dyk med en særligt udpeget makker. Du skal også holde dig sammen med andre i længere tid efter et dyk, da dykkersyge (DCI) kan opstå efter et stykke tid eller udløses af aktiviteter på overfladen.

  • Denne enhed er ikke beregnet til kommercielle eller professionelle dykkeraktiviteter. Den er udelukkende til rekreative formål. Erhvervsmæssige eller professionelle dykkeraktiviteter kan udsætte brugeren for ekstreme dybder eller forhold, som øger risikoen for dykkersyge.

  • Undlad at dykke med gas, hvis du ikke personligt har efterprøvet indholdet og indlæst analyseværdien i enheden. Hvis du ikke kontrollerer tankens indhold og indlæser de relevante værdier for gas i enheden, vil det medføre forkerte dykkerplanlægningsoplysninger, hvilket kan forårsage alvorlig personskade eller dødsfald.

  • Dykning med mere end én gasblanding udgør en langt større risiko end dykning med en enkelt gasblanding. Fejl i forbindelse med brug af flere forskellige gasblandinger kan medføre alvorlig personskade eller dødsfald.

  • Sørg altid for en sikker opstigning. Hurtig opstigning øger risikoen for dykkersyge.

  • Deaktivering af dekompressions-låsefunktionen på enheden kan medføre øget risiko for dykkersyge, hvilket kan medføre personskade eller dødsfald. Deaktivering af funktionen sker på eget ansvar.

  • Overtrædelse af et påkrævet dekompressionsstop kan medføre alvorlig personskade eller dødsfald. Gå aldrig højere op end den viste dybde for dekompressionsstoppet.

  • Udfør altid et sikkerhedsstop mellem 3 og 5 meter (9,8 og 16,4 fod) i 3 minutter, også selvom der ikke kræves dekompressionsstop.

GUID-120241CE-9583-49CD-A0BC-8839B887F7CA v7
Maj 2024